I dag tager jeg mig tid til at se på “the day the earth stood still” fra 1951.

klaatu barada niktu

Orion 7
med lidt forsinkelse vil jeg anmelde en tysk sciencefition serie fra 1965. I “Raumpatrouille” fortælles historien om Major Cliff Allistor McLane og hans besætning på rumkrydseren Orion. Jeg så den da jeg var meget lille og fik for en uge siden en DVD med kultudgaven i forbedret billedkvalitet. Jeg husker i det mindste ikke at kvaliteten var så god.
Pussigt nok holder den stadigvæk. Og jeg synes faktisk den holder en smule bedre en StarTrek TOS. Men desværre blev der kun lavet 7 afsnit.
Hovedrolleindhaveren Dietmar Schönherr er forøvrigt gift med danske Vivi Bach

Som Metrord adviserede om her science fiction cirklen-i valby den 17 i 9 , var forfatterne til antoligien “den hemmelige dal” forsamlet til en paneldiskussion som var givdigt for forfatterne, og mindst lige så givdigt for publikummet der dukkede op. En alienhåndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” var forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel. Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og så var der flere forfattere end publikummer. Her sad vi så Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som også er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmål til alle, så alle var med på et eller andet tidspunkt. Jeg havde desværre ikke fået læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op. Så jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”. Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi på vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie. Så Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik også en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke. Det var spændende at møde de andre. Høre deres bud på en nær og fjern fremtid. Jeg håber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg håber at mit kommende bidrag (måske flere) vil blive optaget i den næste antologi. Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen. Jeg tror også, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været

Hvor uaktuel kan jeg blive.
Jeg holder mig selv jo aldrig opdateret. Jeg foretrækker gamle aviser fordi nyhederne i dem ikke kan ophidse mig, det er jo allerede overstået, og jeg ser helst genudsendelser af vigtige sportsbegivenheder, for så ved jeg at jeg hverken kan gøre fra eller til hvad resultatet angår.
Selv gamle lottoresultater står for en god portion af min daglige underholdning.
Normalt er Blog’ens formål at fortælle andre der er interesseret i at høre om det, hvad jeg mener om dette eller hint. Altså opdatere dem om min personlige holdning til en akut aktuel begivenhed.
Holdninger har jeg nok af, men de er hverken aktuelle eller akute.
Spørgsmålet er så, hvad pokker vil jeg med en blog?
Det må tiden vise.
For at være rigtig uaktuel vil jeg lige nu informere om at det er godt 40 år siden at Armstrong (ikke ham med armbåndene og cyklen) satte en fod uden for døren på LM-5 Eagle.