Som Metrord adviserede om her science fiction cirklen-i valby den 17 i 9 , var forfatterne til antoligien “den hemmelige dal” forsamlet til en paneldiskussion som var givdigt for forfatterne, og mindst lige sÃ¥ givdigt for publikummet der dukkede op. En alienhÃ¥ndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” var forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel. Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og sÃ¥ var der flere forfattere end publikummer. Her sad vi sÃ¥ Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som ogsÃ¥ er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmÃ¥l til alle, sÃ¥ alle var med pÃ¥ et eller andet tidspunkt. Jeg havde desværre ikke fÃ¥et læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op. SÃ¥ jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”. Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi pÃ¥ vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie. SÃ¥ Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik ogsÃ¥ en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke. Det var spændende at møde de andre. Høre deres bud pÃ¥ en nær og fjern fremtid. Jeg hÃ¥ber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg hÃ¥ber at mit kommende bidrag (mÃ¥ske flere) vil blive optaget i den næste antologi. Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen. Jeg tror ogsÃ¥, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været